mandag den 22. april 2013

3 ting der giver livet værdi

Der findes 3 (sikre) veje til et lykkeligt og værdifuldt liv.
Penge og magt er ikke at finde blandt disse.
Værdier og lykke er individuel og hvad der giver mening for en behøver ikke at give mening for andre, dog er der 3 grundlæggende livsværdier ingen kan undvære uden at føle sig fattig. Man kan sige de er en menneskeret vi selv er ansvarlige for at få ind i vores liv.
De 3 ting der giver livet værdi er:


Noget at elske

Noget at lave

Noget at se frem til


Noget eller nogen at elske tilfredsstiller et af vores dybeste behov: At der er et andet liv der behøver os. Et andet liv vokser ved vores kærlighed til dette. Det kan være et andet menneske, et kæledyr, en plante eller en gruppe af liv. Når vi har noget at elske bringer vi det vigtigste element ind i livet: kærlighed.




Når vi har noget at lave, vokser vi. Når vi kan indgå i en proces og skabe et resultat mærker vi tilfredsheden. Når vi har noget at lave, har vi skabt indhold i livet og hverdagen. Rammerne fyldes ud med noget at lave og livet fremstår som det mesterværk det er.



Den der har noget at se frem til, forbliver ung. Når vi har noget at se frem til og glæde os til, er både nuet og fremtiden attraktive.Drømme og håb er det der driver os fremad. Drømme og håb er en forædling af det der næsten er perfekt.Når vi har noget at se frem til, dvæler vi ikke ved fortiden, men nyder nuets glæde ved troen på en harmonisk fremtid.