mandag den 30. maj 2011

Gruk om livet




Der er en gruk til hver en situation i livet.
Piet Hein var ikke alene en stor digter, også hans visdom, humor og kærlighed til livet var på mesterplan.

Her følger Gruk om livet, om visdom og kærlighed:

BALANCE
For balancen
i dit indre
er der et
du bør erindre:
tænk lidt mer
og tal lidt mindre


EN EVNE
Der findes folk som ikke mere
har evnen til at feriere.
De bør ta fri og gå omkring
og øve sig i ingenting.
Hvad nytter al ens kløgt og viden,
hvis man har glemt at spilde tiden!



TÆK DIT TAG
Tæk dit tag
med vid og viden.
Ånd alene
trodser tiden


HVAD RENDER DU EFTER?
 Min fortravlede broder,
som aldrig blir træt
af at trælle for timeligt guld,
gør din jordiske livsvandring
rimeligt let, -
du kan ikke æde dig
mere end mæt,
eller drikke dig mere end fuld.


ÆRGELSENS KILDE
Husk på
ved alle ærgelser
som lægges på din vej:
Den eneste af alle.
som kan ærge dig,
er dig.


ÆGTHED
Ærlighed kan ikke vejes.
Kærlighed kan ikke ejes.
Trofasthed kan ikke måles.
Forræderi kan ikke tåles.
´
DÈN
Dèn, Guds klarsyn
falder på,
ser det store
i det små.

Læs flere

Flere citater her på "Udvalgte citater"


Find bøger her





Piet Hein Gruk