mandag den 21. februar 2011

Stilheden



En ofte overset værdi blev hyldet idag.

Madames Huskeblog satte endnu en gang tankerne på rejse i sindet og spurgte hvilken musik vi lytter til. når vi skal slappe af....
Svarene fra de mange faste læsere spændte vidt i musiksmag og kunstnernavne, men eet svar var fælles for mange.
Eet svar blev ved med at dukke op i kommentatorboksen: 
Stilheden!
"Jeg elsker at lytte til stilheden."
"Når jeg skal slappe af, lytter jeg til stilheden"

Det inspirerede mig til dette indlæg.

Hvad er det vi finder i stilheden?
Mit svar er:
Dig selv!

Når intet udefrakommende kan forstyrre og der intet udefrakommende er at forholde sig til, træder vores inderste frem.
For de flestes vedkommende er hverdagen fyldt med støj.
Larm og støj vi er bevidste om og støj vi ikke er bevidste om.
Fra vi slår øjnene op om morgenen til vi lukker dem om aftenen er dagen fyldt med støj. For nogles vedkommende er der også larm og støj i omgivelserne under søvn.
Så når vi virkelig skal slappe af, afstresse, koble fra, eller bare være, ja så vælger vi stilheden..
Stilheden hvor kan vi høre os selv, den vi er, alt det vi er, vælger vi når vi kan. 
Når vi får lov.

Når jeg læser disse smukke kommentarer om hvad vi lytter til når vi slapper af, så oplever jeg en hyldest til stilheden.


4 kommentarer:

  1. Hej René

    Skønne kommentarer!

    Jeg elsker stilheden, bliver helt desparat, hvis det ikke er muligt for mig at få ro i mit hoved!

    Noget mine skønne unger slet ikke kan sætte sig ind i, de skal alle helst have radioen kørende lige fra morgenstunden af, selv når de skal tænke, sker det bedst til larm...

    Kærligst Britt

    SvarSlet
  2. Hej Britt
    Det er dejligt at høre, du er ven med stilheden.
    Ja, det er tankevækkende som vi kan ændre os og tilegne os andre eller flere værdier, og blive mere sensitive overfor lyd, end de fleste børn feks. er det.

    Du ønskes en dejlig dag

    René

    SvarSlet
  3. Godmorgen, René! Det var vel nok smukt at læse, hvad du skriver. Ja, jeg har det præcis som dig - det er nemlig os selv vi finder i stilheden. Når jeg skal være ærlig, lytter jeg de fleste dage kun til stilheden og ikke til musik. Men alligevel er der musik, som har en beroligende virkning på mig. Tak for det fine indlæg og dine ord om min blog.
    Ha' en dejlig dag i stilhed lidt nordøst herfra.

    SvarSlet
  4. Godmorgen Madame

    Velbekomme.
    Det er jo netop i stilheden at den virkelige verden åbenbares. Det er jo netop i stilheden at vi mærker hvem vi er.
    Jeg sender varme tanker til dig i dette kolde vejr.

    René

    SvarSlet