fredag den 15. oktober 2010

Tisvilde Hegn

En vandretur i Tisvilde Hegn i Nordsjælland er et sandt eventyr.








Mosklædte lysninger, gamle træer, stendiger og masser af råvildt er med til at skabe den hyggelige stemning.


Skoven byder også på et rigt udvalg af svampe og særlig interessant er måske den sorte svamp kaldet Sortbæger som Novozymes har fundet ud af indeholder et stof medicinalindustrien kan bruge imod bakterier. Svampen er særlig udbredt i Tisvilde Hegn.







Det var en flot efterårsdag jeg besøgte skoven og sortspætterne som er i stort tal i skoven, hakkede løs i takt til vinden.

















Mit mål var at se Asserbo slotsruin som også ligger i Tisvilde hegn og turen til ruinen var et bombardement af sanseoplevelser for øjne og ører.





Myrerne gjorde klar til vinterhi, alt blev lagt på rette plads, tempoet var lidt langsommere end om sommeren, men effektive det var de små myrer.


Og træerne gjorde som træer gør; nogle faldt, andre ville give varme og andre igen stod knejsende og majestætiske.








Og pludselig, da jeg allermindst forventede det, kom en gammel mindesten til syne.

Den var rejst af egnens mænd og kvinder i 1871 til minde om Frederik d. VII. Folkets ven. Og den står der endnu.







Og dér, midt i lysningen på en lille ø, omkranset af voldgrav, lå resterne af Asserbo slot. Grundlagt af Biskop Absalon som kloster i 11oo-tallet. Tidens tand har gjort indhug, men tidernes vingesus kan mærkes endnu i Tisvilde Hegn.










Her er link til områdets natur og seværdigheder:

http://da.wikipedia.org/wiki/Asserbo_Slotsruin

http://www.berlingske.dk/danmark/den-lille-mirakel-svamp

http://www.skovognatur.dk/Udgivelser/Vandretursfoldere/atilaa/Tisvilde.htm

http://www.skovognatur.dk/Ud/Beskrivelser/Hovedstaden/Tisvilde/