onsdag den 6. oktober 2010

Hjemstavn

Det kan være utrolig givende, udviklende og tankevækkende at besøge sin barndomsby eller det område man er opvokset i.
Gå rundt i området hvor man legede som barn eller gik i skole og lad tankerne flyve tilbage til dengang.
Hvilke legekammerater havde man og hvad legede man?
Hvad blev man ked af og hvad blev man glad ved?
Hvor købte man slik og hvem boede på hjørnet?

Barndomshjemmet kan også vække gode minder, sommetider lidt sørgelige og til tider undrende minder, men for det meste gode minder.....
Det kan være interessant at se hvor meget byen har forandret sig og hvor meget vi selv har forandret os, samtidig med at vi stadig kan genkende os selv i barndomsminderne.

Besøg din hjemstavn og dyk ned i minderne, lad tankerne flyve og mød dig selv.