mandag den 7. juni 2010

Du danske sommer...

Thøger larsens digt er lige aktuel hver sommer og med Otto Mortensens melodi til Sommervise er vi godt igang med den danske sommer.
Så her bringes det i sin fulde længde:

(Faktisk var sommeren 1923, hvor digtet blev til, ganske kold og regnfuld. )
Billigrejser.dk


Du danske sommer, jeg elsker dig, skønt du så ofte har sveget mig. Snart kolde farver i sky og vand, snart nøgne piger ved hver en strand. Mer, mer, merjeg dog dig elsker, hver gang du ler.

Du er i sindet jo lunefuld,dog hjertet inderst er pure guld, et eventyr er dit glade navn,og blomster lyser ud af din favn. Kom, kom, komi drømme gror under månens horn.

Når dine bølger mod bredden gik, beruset blå som gudinders blik, en ungdomjubled' din lovsang ud, hun klædt i solskin og brunet hud. Ned, ned, nedtil dåb i glemsel og evighed!

Og når du strakte med åbent sind de lyse nætter i himlen ind,imens det dufted' af hyld og hø, vi bad: lad drømmen dog aldrig dø! Ak, ak, ak!Vort hjerte svulmed' af tro og tak.

Og stundom ud af din fulde glød sprang lyn fra skyen i jordens skød, og tordenlatter og tordenregndin troldom spændte fra egn til egn. Vild, vild, vilder, skønne sommer, din kraft og ild.

Du danske sommer, min hilsen tag,du lyse nat og du lyse dag! Går tit du kold over landet hen,jeg ved, du kommer dog hed igen!Ja, ja, ja,jeg ved, dit hjerte er guld endda.