søndag den 30. maj 2010

Guldhornene



Tiden er vist inde til lidt danmarkshistorie:
Guldhornenes omtumlede historie er vel, i grove træk, kendt af de fleste.
De herrens år 1639 og 1734 hvor de sagnomspundne guldhorn blev fundet, vil for evigt stå mejslet ind i Danmarks grundvold.
Ligeledes vil året 1802 vække smertelige minder om en skrupelløs guldsmed og omsmeltningen af Guldhornene. For evigt væk, men aldrig glemt.
Moder til enhver skattejægers inderste drøm.
Foreviget i poesi af Danmarks nationalsangs fader.

Nu var Guldhornene smykker, skospænder og pagoder.
Kopier blev i hast fremstillet og for at gøre en pinagtig og smertelig historie ganske kort, kan vi blot konstatere at de blev stjålet og nye kopier blev udfærdiget og de blev stjålet og nye kopier blev.....
Ja, Guldhornene er for evigt væk, men mindet lever i bedste velgående.
Og sandelig om der ikke også knytter sig et vaskeægte jernalder mysterie til hornene.
De oprindelige horn var udsmykket med henholdsvis dyresymboler og skrifttegn.
Noget er oversat, men giver ingen mening. Andet er gætværk og giver stor mening.
Drikkehorn, stødtænder eller noget tredje. Den dag idag kan "eksperterne" ikke klarlægge hornenes brug eller de mystiske inskriptioners budskab.

Her kan du læse hele historien om Guldhornene:

Her er mystik og teorier:

Flere teorier om Guldhornene: