tirsdag den 26. januar 2010

Teknologien vs. mennesket


Mine tanker kredser om den teknologiske udvikling op gennem historien.
Og spørgsmålet melder sig:

Hvad er målet?

Grunden til at jeg gerne vil vide hvad målet er, hvis der et, er at jeg så ved om jeg skal være fortrøsningsfuld eller rædselslagen.

Fordi det viser sig jo, efter at have nærtænkt udviklingen, at for hver gang vi tilfører teknologi i hverdagen og i livet, ja, så fjerner vi samtidig noget helt grundlæggende.
Nemlig de naturlige, instinktive, primitive og fundementale livsforudsætninger.

Et eksempel kunne være da vi gik fra at transportere os selv ved fysisk aktivitet, til at lade os transportere på den nemmeste og hurtigste måde.
Fødderne, benene og hesteryggen, blev erstattet med dampmaskiner og forbrændingsmotorer.
Efter at mennesket i mange årtusinder bogstavelig talt havde vandret kloden rundt, skete der det at vi , over night, satte os behageligt til rette bag rattet, for aldrig at rejse os og gå igen.

Dermed fratog vi kroppen dens fysiske behov for bevægelse og aktivitet. Og vi fravalgte alle de sanseoplevelser og udfordringer der hører med til en gåtur. Til fordel for hurtighed og bekvemmelighed.

Dermed forsvandt sanserne og musklerne.


Et andet eksempel kan være fravalget af det naturlige.

Hvis en maskine kan lave maden dobbelt så hurtigt, og hvis vi kan få 2 grise ud af 1, på 14 dage, ja så har vi sandelig også gjort fremskridt på det område.
Og hvis vi så også kan få grønsagerne til at vokse hurtigere, ja, så må der jo blive mere.

Det gør der også! Mere sygdom på grund af mangel på næringsrig kost.
Og mere uvidenhed om hvor maden kommer fra , så et selvforstærkende problem,kan vi også høste på den konto.

Er det fremskridt at kunne kurere sygdomme vi selv skaber?

Teknologien på kommunikationsområdet er forbløffende.
Vi behøver ikke at kende nogen eller møde nogen fysisk, og alligevel kan vi have kontakt med hele verden, døgnet rundt.

Det er da fantatisk!

Ja, fantatisk fordummende, er min mening.

Når vi ikke møder hinanden fysisk, men i en digitaliseret version, bestående af ord, så går vi godt nok glip af meget.
Kan man erstatte et tonefald med en smiley?
Kan et glimt i øjet, ses på et worddokument?
Kan et webcam, erstatte følelsen af nærhed?
Kan et elektronisk skabelon-postkort, erstatte et kram?
Kan en sms erstatte et kys?
Når vi ikke mødes som mennesker, med alt hvad mennesket indeholder, så behøver vi ikke at bruge det mennesket indeholder og evner.

Som vores haleben siges at være et minde fra forhistorisk tid, kan de sanser og evner vi idag kender som grundlæggende for mennesket, måske en dag ende på forhistorisk museum og besøges via nettet af vore oldebørn.

Nu kunne man som læser måske forledes til at tro at jeg er modstander af al teknologi og digital udvikling.
Det er jeg på ingen måde.


Til gengæld er jeg stor modstander af at vi udrydder vores egne iboende evner og sanser, på BEKOSTNING af den teknologiske udvikling.

En sagde engang:
Jeg frygter ikke når computeren tænker som mennesket, det jeg frygter er når mennesket tænker som computeren.


Så kære læser, har du glemt hvordan man går en tur , hvordan en æggesnaps smager eller hvad dit postbud hedder, så er du helt normal. Sådanne ligegyldige detaljer beskæftiger vi os ikke med i den digitale tidsalder....