onsdag den 7. oktober 2009

Familieforøgelse på 35 stk.

Så skete det!
Black Molly nedkom.
Igen!

Hendes bug har længe været spændt til bristepunktet, og det giver nu mening når vi ser hvor mange unger hun svømmede rundt med.
Kl. 16:48 gjorde 35 små glasklare mollyunger deres entré i denne verden.

Nu har ægteparret Black Molly ca. 47 børn at holde styr på, så nu har de ikke så meget tid til hinanden mere. Hvilket måske er meget godt...

Her er lidt fotos af de kære små, da de var 12 minutter gamle.




De små holder til i overfladen de første uger, men bliver hurtigt større og bruger så hele akvariet som tumleplads.


Ja, vi må nok forhøje madbudgettet hvis alle skal blive mætte...


På nederste billede ser vi hvor flot fru Molly har tabt sig efter fødslen. Hun er nu helt slank igen. Men hvor længe??