tirsdag den 13. oktober 2009

En hyldest til æbletræet


Min første erindring om æbletræet er fra da jeg var ca. 5-6 år gammel.
Det var 3 gamle og krogede æbletræer der stod ved min mormor og morfars gård i nordsjælland.
Jeg klatrede i dem og rev mine bukser. Jeg spiste af deres frugt og nød hver en bid.
Jeg blev ældre og kom højere og højere op i de gamle æbletræer og kunne skue ud over marker og nabogårde.
Senere i min barndom købte mine forældre et lille æbletræ og plantede i vores egen have.
Det var lavt og spinkelt, måske et par år gammelt. Jeg kunne ikke klatre i det og spurgte ofte hvornår det var stort nok som klatretræ.
Jeg ventede og ventede, alt imedens jeg ivrigt spiste af de store saftige æbler som træet troligt leverede hvert år.
Mange mennesker på villavejen fik glæde af træets æbler. Mængden af æblekage træet har leveret til, har jeg ikke tal på, men jeg husker hver en bid.
Når jeg var syg med dårlig mave, var det revet æble fra træet i haven, mim mor bragte til sygesengen.
Når vejens drenge legede røver og soldater, havde vi helle ved træet, og æblerne stoppede krigen og samlede folket.
Det blev aldrig stort nok som klatretræ.
Jeg voksede hurtigere end træet og fik andre interesser, men æblerne glemte jeg aldrig.

Op gennem ungdommen og i starten af voksenlivet blev der længere mellem æblerne og selve træet stødte jeg sjældent på.
Jeg boede i byen og supermarkederne leverede æblerne.
Det er ikke mange bidder jeg husker fra den tid.

Nu bor jeg på landet hvor æbletræerne vokser, trives og blomstrer.
Barndommens smagsoplevelser er tilbage i det nyplukkede æble, i æblekagen, i æblemarmeladen, i æblegelen, i æbleflæsket og i den friske nylavet æblemost.
56 kg. æbler blev der plukket for 3 dage siden. Vi, børnene og jeg, spiste fra det gamle træ på nabogrunden, til vores maver sagde stop og nu skal resten af æblerne laves til æblemost.

Meget har ændret sig siden den første klatretur i æbletræet på gården i nordsjælland, men den sprøde lyd når æblet bides og den friske smag der fylder munden, er nu igen, som den var i barndommen.
Og jo, jeg har været oppe og klatre i naboens gamle æbletræ, og jo, jeg rev mine bukser!




Æblertræerne der leverer æblemosten i år.
Tak til dem!