mandag den 28. september 2009

Meditation om efteråret

Efteråret er en oplagt årstid til meditation.
Vejret indbyder til indendørs hygge og fordybelse.
Efteårets sparsomme sol, kan vi finde i meditationen.
De mørke og blæsende dage, kan opløftes af lyset og roen i meditation.
Stearinlys og varm te, hører både efteråret og meditationen til.
Indre ro og lange traveture. Eftertanke og indsigt.



En enkel meditation og måske kernen i det hele, er som følger:

Sæt dig behageligt på en stol eller på gulvet.
Luk øjnene og tage 3 dybe indåndinger gennem næsen og pust ud gennem munden.
Mærk hvordan du afslapper fødder,ben, sædet, ryg, arme, skuldre, nakke osv.
Gå hele kroppen igennem i tankerne og mærke hvordan du synker længere ned i sædet og bliver afslappet.
Tag evt. et par dybe vejrtrækninger, og hold vejret lidt, før det pustes ud.
Du vil herefter blive mere afslappet.

Sid nu uden tanker.
Når der kommer tanker, for det vil der gøre, så accepter dem og send dem ud af systemet.
Meditation i dette tilfælde går ud på at sidde tanketom.
Uden tanke. Uden vurdering. Uden mening. Uden idé. Uden bevægelse. Uden indflydelse.
Send tanker ud af bevidstheden og vend tilbage til din vejrtrækning.
Fokuser på intet, ubevidst.
Vend tilbage til normal bevidsthed når du føler behov.


Er det første gang du mediterer kan 5- 10 min være rigeligt. Måske kan du kun sidde 2 minutter.
Men du er begyndt, det er det vigtigste.


Links til meditation:

Læs mere her

God fornøjelse i roen!