onsdag den 19. august 2009

Harmoni og kampsport

Harmoni og kampsport. Hvordan hænger det nu sammen?

Den østerlandske kampsport er vel nok mest kendt for Karate, Judo, Kung fu og Ju-jutsu, men de senere år er andre teknikker også kommet på banen i denne del af verden. Win Tsun, Taekwondo og Ninjutsu har også fundet fodfæste i Danmark.

Kampsport har mange formål og mange sider. Oprindeligt er mange af teknikkerne dødbringende slag eller spark, som er forklædt som dans så bønder, munke og andet godtfolk kunne træne færdighederne når som helst og hvor som helst. En anden side af kampsport er den indre sundhed og åndelig vækst.

Her bliver det interessant:


Kung fu er en fællesbetegnelse for kinesisk kampkunst, der har en gavnlig virkning på krop og sjæl. Kung fu bruges til selvforsvar, selvrealisering, mentalt styrke, sundhed eller krigeruddannelse.

Mange af de øvelser der findes i Kung fu, er udsprunget fra dyrs bevægelser.

Disse øvelser kan føres helt tilbage til perioderne, Det Østlige Han dynasti (25-220) og Tre Kongedømmers periode (220-263), hvor kineseren Hua Tuo (ca. 110-207), er blandt en af de første læger, der er omtalt i den kinesiske historie.
Han udviklede en række terapeutiske kung fu øvelser, der kaldes Wuqinxi (fem dyreøvelser) baseret på de rytmiske bevægelser hos de fem dyr:
hjorten, bjørnen, tigeren, aben og tranen.
Disse imiteret dyrebevægelser skulle kunne stimulere kredsløbet og åndedrættet, lette forstoppelse, smidiggøre leddene. De fem dyreøvelser påvirker og styrker også de enkelte organer i overensstemmelse med de fem elementer repræsenter de enkelte organer, ILD = tyndtarm, hjerte, hjertesækken. VAND = nyre, blære. JORD = milt, mavesæk. TRÆ= lever galdeblære. METAL = lunge, tyktarm


Dette var blot et lille indblik i kampkunstens fascinerende verden.

Har du mod på personlig udvikling og indre harmoni, samtidig med at du træner kroppens led og muskler, så er kampsport måske noget for dig.

De fleste byer har en kampsportsklub og alle er velkomne. Det er aldrig for sent at starte og ingen forventer du skal stille op til konkurrencer. Hvis dit mål er indre harmoni i en sund krop, på motionsplan, så er der også plads til det.

God træning


Her er links så du kan komme i gang med træningen:



Filosofien bag:


Kung fu historie: