torsdag den 30. juli 2009

Healing af chakra med krystaller

Een af måderne hvorpå vi kan heale eller afbalancere vore chakra, er med krystaller.
Hvert chakra har en farve. Der er en krystal til hvert chakra, med samme farve.

Ideen er så at placere den respektive krystal på kroppen hvor det pågældende chakra befinder sig.
Du ligger dig på behageligt underlag, slapper af og renser et chakra af gangen. Start nedfra med Rodchakraet.
Når du ligger med krystallen på et chakra, kan du vælge "bare" at ligge og slappe af, og du kan vælge at visualisere en healing af chakraet, for dit indre blik. Det kan være nyttigt for nogen, at lytte til meditationsmusik.
Det vigtige i processen er at du, via dine tanker, forbinder dig med krystallen og mærker et indre velvære.

Her er oversigten med chakra og deres respektive krystaller:

Rød Jaspis til Rod ChakraGiver jordforbindelse og er meget healende.
Rød jaspis har gavnlig indflydelse på seksuelle ubalancer, og giver os tryghed i den seksualitet vi har valgt, og mod til at leve med den.
Den hjælper på blærelidelser, kvalme, mave-tarm problemer, blodforgiftninger, infektioner og underlivssmerter, menstruations smerter og for kraftige blødninger.

Karneol til Hara ChakraStyrker familie sammenhold og skaber den rette balance mellem familiens medlemmer. Den giver os ro, tryghed og harmoni, og giver os livsmodet og livsglæden tilbage hvis vi er kørt fast

Gul Calcit til Solar Plexus
Indre barn, glæde, spontanitet, selvsikkerhed og overflod. Gul Calcit provokerer vores glædesenergi og får det lidt dumdristige frem i os

Mosagat til Hjerte ChakraMosagaten støtter viljen og fremmer vitaliteten. Den healer hjertet giver mod, veltalenhed og en god jordforbindelse. God ved diabetes, allergier. lever-nyrer-lidelser og hårtab

Rosakvarts til Hjerte Chakra
Rosakvartsen er kærlighed, ro og harmoni og en sten der lærer os tilgivelse. Den giver tryghed og er god mod skadelige strålepåvirkninger. Den styrker kærlighedskraften i dit liv og fremmer harmoni og balance. Den virker beroligende.

Blonde Agat til Hals ChakraStyrker dit selvværd. Beroliger, renser, giver tryghed og overblik. Den vil hjælpe dig til at skelne væsentligt fra uvæsentligt. Bearbejder vores utålmodighed. Virker feber nedsættende og bringer lindring ved forbrændinger

Ametyst til Pineal Chakra
Renser og beroliger. Beskytter mod dårlige energier. Giver Åndelig kraft. Befordrer ægteskabelig lykke. Giver klarhed både i drømme og når der skal træffes store beslutninger. Den anbefales til visualisering. God mod hovedpine, migræne, hudlidelser, feber og mave-tarm problemer. Virker afstressende og anbefales mod søvnløshed.

Bjergkrystal til Krone Chakra
Skaber energi og åbner op for det gode og positive. Stimulerer vore intuitive evner og afbalancerer yin og yang. Den indeholder alle farver healer overalt og giver klarhed og indsigt. God mod jord- og vandstråling. Generelt healende ved alle fysiske ubalancer.



(Billedet er et modelfoto og ikke nødvendigvis de føromtalte krystaller)

Krystallernes beskrevne virkning, stammer fra menneskets erfaring gennem tiden, der dog kan være meget forskellig. Visse krystal egenskaber er der større enighed om end andre, og det må understreges at alle oplevelser er 100% individuelle og

ingen gode råd kan erstatte din egen sunde fornuft.

Kontakt din læge eller anden behandler du føler tryghed ved, hvis du oplever sygdom og ubalancer.

Vejledningerne på denne blog skal ses som inspiration til forbedret livskvalitet og som supplement til den gængse opfattelse af verden og livet.

Læs også blog om Loven om Tiltrækning